Jul i Silkeborg

Julen er den hyggeligste tid på året; der dufter af gran, æbleskiver og glögg på hvert gadehjørne, og de gamle handelsgader, bytorvet og havnen lyses op af flere hundredetusinde lys, som glimter og spreder glæde i de dunkle eftermiddags- og aftentimer. Her på siden kan du finde inspiration til årets julemarkeder, juleaktiviteter og hyggeligste spisesteder i Silkeborg. 
Vi har samlet alt, der kan friste et rigtigt julehjerte. 

Juleaktiviteter for hele familien

I november og december måned emmer hele Silkeborg by af jul. Der er masser af spændende juleaktiviteter og oplevelser for hele familien. På Museum Silkeborg kan du opleve jul som i gamle dage, mens Veterantoget ved Bryrup-Vrads igen i år forvandles til et magisk juletog.

Julemarkeder

Er der noget mere hyggeligt og stemningsfuldt end at gå på julemarked? Nej, vel! Vi har samlet en liste over de julemarkeder, du kan besøge i Silkeborg og omegn. Der er alt fra markeder med unikke kunsthåndværker og julepynt til markeder med mad fra hele verden.

Et lille indblik i historien - hvor stammer julen fra?

Den danske jul, som vi kender til den i dag, er ikke mere end 150 år gammel. Det var nemlig ikke før 1810, at man begyndte at tale om danske juletraditioner og hvad disse egentlig indebar. Den danske jul er altså hverken særlig gammel eller dansk for den sags skyld. Mange af vores traditioner stammer nemlig fra vores nabolande. Juletræet blev importeret fra Tyskland og traditionerne med stråbukke, julestjerner, luciaoptog samt mistelten blev hentet fra henholdvis Sverige og Storbritannien.

Hvis vi går endnu længere tilbage i tiden, før kristendommen, så havde den danske jul ikke fokus på familiesamvær, jesus fødsel og nationale værdier. Julen var derimod en midvinterfest, hvor man ønskede fred og frugtbarhed i det kommende år. I disse tider afholdte man en ceremoni til ære for frugtbarhedsguden Frej.

Jul i Aarhusregionen

Vidste du, at der også er stemningsfulde juleoplevelser i området nær Silkeborg? Oplev julen i Aarhus eller tag på juletur til Djursland. 

Jul i Aarhus

Jul på Djursland