Silkeborg Søhøjlandets 7 nye vandreruter

Foto: VisitSilkeborg
Aktiviteter
Turforslag
Adresse

8600 Silkeborg

Se folderen om vandreruter i Silkeborgskovene med facts og kort

1) Odden rundt

Odden er et skov- og parkområde ved Silkeborg Langsø. Området har altid været et af silkeborgensernes yndlings rekreative områder. Her har tidligere ligget et søbad og en tennisbane. Begge dele er væk i dag. Til gengæld er der planer om at udvikle Odden til et attraktivt fritidsområde med forskellige aktiviteter. Foreløbigt er der anlagt et sundhedsspor til kondiløb på stedet, samt et 'madpakkehus' til besøgende fra bl. a. mange børneinstitutioner.

Start & slut: P-pladsen ved Søndre Ringvej - Få rutevejledning her

2) Vesterskoven

Vesterskoven drives med henblik på at forøge og forbedre træproduktionen. I skoven prioriteres dyrkning af douglasgraner, der har gode vækstbetingelser i området. Midt i skoven er der en flot allé af 150 år gamle douglasgraner.

Man kan også besøge "Knagerne", som er et 5 ha stort areal med ca. 230 år gamle bøgetræer. Arealet blev fredet i 1957 og er urørt. Vesterskoven deles af den nedlagte bane fra Silkeborg til Horsens (Bryrupbanestien). Er man interesseret i arkæologi ligger der ca. 32 gravhøje i skoven. I øvrigt huser skoven en del bunkers fra 2. verdenskrig.

Start & slut: Træpavillionen ved p-pladsen overfor KunstCentret Silkeborg Bad - Få rutevejledning her

3) Almindsø rundt

Almindsø ved Silkeborg er en af Danmarks reneste søer. Der er ingen landbrug omkring eller forurenende afløb i søen, og den er en populær badesø med to store badeanstalter, Østre og Vestre, og flere mindre badesteder – bl.a. stranden ved Aggerholm, der blev anlagt af tyske soldater udstationeret på det nærliggende tyske militære hovedkvarter på Silkeborg Bad under 2. verdenskrig.

Der er en interessant flora og fauna med blandt andet 20 arter af undervandsplanter og 450 arter af vandlevende smådyr.Ved søens sydside er der høje skrænter med okkerholdige kildevæld ved foden og de to tilløb Skade Bæk og Odder Bæk. Det meste af vandtilførslen kommer dog fra forbindelse til grundvandet i søens bund.

Almindsø er med en maksimal dybde på 20 m. en af de dybeste søer i Gudenå-systemet. Der er ca. 4 km rundt om søen, og der er en meget smuk vandretur, bl.a. med udsigtspunktet Kroghs Bænk.

Start & slut: P-pladsen på Almindsøvægnet ved Søndre Ringvej - Få rutevejledning her 

4) Østerskoven kort

Der er utallige muligheder for at få en smuk oplevelse i Østerskoven. En meget smuk afstikker er til den nærliggende Avnsø, som den korte rute går rundt om. 

Naturen i Østerskoven byder på det smukkeste i Søhøjlandet. Hele ruten er skovklædt. Beplantninger og skovtyper veksler ustandseligt. Nærheden til vand fornemmes hele tiden og ofte er der kig til forskellige søer.

Start & slut: P-pladsen ved AQUA Akvarium og Dyrepark - Få rutevejledning her

5) Østerskoven lang

Se beskrivelse ovenfor

Start & slut: P-pladsen ved AQUA Akvarium og Dyrepark - Få rutevejledning her

6) Nordskoven kort

Nordskovens placering, tæt på Silkeborg, dens kuperede terræn og dens skønhed gør den til et yndet mål både for vandrere, kondiløbere og mountainbikeryttere.  Skoven har mange smukke udsigtspunkter. Udsigtspunktet Louisehøj holdes permanent åbent, mens andre udsigtspunkter får lov til at gro til. Men samtidig ryddes træer og der skabes udsigt andre steder. Og der er tydelig skiltning i skoven, så udsigtspunkterne er lette at finde. 
 
I skoven vokser der bøge- og grantræer - bl.a. store flotte douglasgraner fra Nordamerika. Du kan være heldig at se både sortspætter og flagspætter – og for den sags skyld også grønspætter. På skovens sandsletter finder du både hugorme, skovfirben og stålorme.

Start & slut: P-pladsen ved Sejs Hundeskov - Få rutevejledning her

7) Nordskoven lang

Se beskrivelse ovenfor

Start & slut: P-pladsen ved Sejs Hundeskov - Få rutevejledning her

 

 

SE OVERSIGT OVER ALLE VANDRERUTER HER

Adresse

8600 Silkeborg

Facilities

Vandreture

Opdateret af:
VisitSilkeborg