Trækstien (Silkeborg-Randers)

Foto: Bo Bozz Nørgaard
Aktiviteter
Turforslag
Adresse

Pramdragerstien

8600 Silkeborg

Kontakt

Trækstien er en natursti, der følger Gudenåen fra Silkeborg til Randers - i alt ca. 70 km.

Du kan opleve unikke naturoplevelser i et varieret og til tider svært tilgængeligt landskab.

Langs Gudenåen mellem Silkeborg og Randers løber den gamle Træksti, også kaldet Pramdrager stien. En vandresti, hvor du kan komme helt tæt på åen og enestående naturoplevelser. Stien er ca. 70 km og varierer meget - ikke mindst på grund af nærheden til vandet. Nogle gange er Trækstien dog så våd, at den kræver gummistøvler. Mindst! 

Nogle strækninger er renoveret med træ-stier - andre er mudrede og med højt græs.

Silkeborg kommunes hjemmeside kan du finde information om rutens start ved Andetorvet i Silkeborg og ruten beskrevet i 5 bider samt parkering undervejs. vær opmærksom på, at den samme strækning, der med lav vandstand er en tør sti, efter regnvejr og med høj vandstand kan være nærmest oversvømmet. Trækstien er en dynamisk NATUR-sti! Tjek altid vandstanden online på Gudenåkomitéens kort med 30 dages vandmålinger. 

Generelt kan man sige, at Trækstien er lettest tilgængelig fra april til midt i juni på grund af stor fordampning og ingen grøde. Du kan læse meget mere om den dynamiske Gudenå på videnomgudenaaen.dk 

Brug det digitale kort oplevgudenaa.dk til at finde overnatning, spisesteder, seværdigheder og meget mere undervejs.  

Trækstien, er skabt for heste og pramdragere, der trak pramme med varer mellem Silkeborg og Randers især i anden halvdel af 1800-tallet.

Trækstien er ejet af Naturstyrelsen fra Silkeborg til Kongensbro. Fra Kongensbro til Fladbro er den i privat eje og fredet som trampesti, her gælder særlige regler. Randers kommune ejer stien fra Fladbro til Randers.

Den 21. juni 2019 blev det nyrenoverede stykke Træksti mellem Silkeborg og Kongensbro indviet. Strækningen er 22 km lang og består af enten fast grussti eller hævet træbro så stien er brugbar ca. 10 af årets 12 måneder.

Trækstien for lystfiskere

Trækstien er også ideel til lystfiskeri. Flere steder er der fiskeplatforme.  

Du kan se mere om, hvorfra du kan fiske via nedenstående links - eller via oplevgudenaa.dk:

Mellem Silkeborg og Kongensbro - se mere her

Mellem Kongensbro og Tange Sø (Borre skov) - se mere her

Mellem Tange Sø og Åbro - se mere her og ved Ulstrup

Mellem Langå og Randers - se mere her

God tur!

 

 

Adresse

Pramdragerstien

8600 Silkeborg

Opdateret af:
VisitSilkeborg