Julemanden

Juleaktiviteter for hele familien

Foto: Per Pedersen / Silkeborg Kommune

I november og december måned emmer hele Silkeborg by af jul. Der er masser af spændende juleaktiviteter og oplevelser for hele familien. På Museum Silkeborg kan du opleve jul som i gamle dage, mens Veterantoget ved Bryrup-Vrads igen i år forvandles til et magisk juletog.

Syng julen ind med Museum Silkeborg

Julen skydes i gang den 24. november når julen synges ind med Museum Silkeborg. Her vil der ligeledes tændes op for museets hele fem juletræer, alle fra forskellige tidsperioder. Hvert juletræ har hentet inspiration fra fortidens jul: et inspireret fra alles julesang "Højt fra træets grønne top" (1846), et fra Peters jul (1865), et fra Klunketiden (1900) og et arbejderjuletræ (1936). 

Når disse er tændt kan du nyde julehygge i museets cafe, som er pyntet op med inspiration fra Shane's eventyrlige univers. FDF orkesteret vil sørger for hyggelig julemusik, og bidrage til julesangene. 

 

Dato og tid: Søndag 24. November kl 16.00

Pris: Gratis entré kl. 16.00

Jul på Blicheregnen

Lørdag d. 30. november byder Blicheregnen traditionen tro julen ind, hvor det smukkeste juletræ er at finde. Det er pyntet med flettede julehjerter, hvorpå alle har et motiv af en fugl. Du kan også selv prøve kræfter med at lave dit eget fugle-julehjerte, og blive inspireret af alle de flotte mønstre. Du kan også hører om julehjertets historie helt fra H.C. Andersen til vores tid. Mærk julestemningen sænke sig mens du klipper dit helt eget julehjerte. Medbring meget gerne selv en spids saks og en pincet.   

Dato og tid: 30. November 2019 - 12.00-16.00
Pris: Familieaktiviteterne er gratis, når entréen er betalt.

Julelysene tændes 

Vær med når julelysene tændes på byens juletræ. Alle der har lyst til at deltage er velkomne. Det plejer at være en begivenhed, der falder i alles smag, gamle som unge.

Julemanden kommer til Silkeborg

Så er det den søde juletid og selveste Julemanden kommer på besøg i Silkeborg. Kom og byd julemanden og hans kone velkommen til byen, det bliver en hyggelig formiddag og en dejlig start på december måned. 

Dato: 1. december 2019

Skovnissens jul i Aqua Akvarium og Dyrepark

Kom i julestemning med Aqua, når de holder julearrangement i december. Her er det skovnisserne der holder jul, og det byder på en masse hygge. Du kan blandt andet deltage i juleværksted, hører røverhistorier og hygge omkring bålet. Deres nisseekspert inviterer ligeledes på nissejagt, og hvem vil ikke gerne finde en nisse? Kom og vær med til en sjov weekend med julehygge. 

Følg med på hjemmesiden

Dato: 7.-8. december 2019

Julestue på Kunstcentret Silkeborg Bad

Midt mellem skulpturer og genstande i Skulptursalen har frivillige fra KunstCentret Silkeborg Bad søndag d. 8. december indrettet et juleværksted med masser af guld, sølv og glimmer. Karton og alle materialer findes på stedet, og der er skabeloner man kan lade sig inspirere af. Det er selvfølgelig også muligt at lade kreativiteten tage over og skabe anderledes og personlig julepynt.     

Dato: Søndag den 8. december 2019 kl. 11.00 -17.00

Pris: Det er gratis at deltage i Julestuen, når der er løst adgangstegn. Entré: Børn op til 18 år er altid gratis, voksne 75/65 kr. Silkeborg Bads Venner gratis. 

Find det perfekte juletræ med Veterantoget

Vetrantoget ved Bryruo-Vrads byder endnu engang til ægte julehygge, når de begiver sig ud på tur for at finde jeres perfekte juletræ. Tag hele familien med og i fællesskab kan I selv udvælge netop jeres træ. Det emmer af hygge og jul når de gamle traditioner bliver taget i brug. 

Efter juletræspladsbesøget fortsætter toget til Vrads Station, hvor der kan købes gløgg, æbleskiver, kaffe, the, chokolade, pølser og andre julegodter. Efter en lille times ophold returnerer toget til Bryrup, hvor de indkøbte juletræer udleveres, og alle ønskes en glædelig jul af personalet og medpassagerne.

Dato: søndag d. 8. december, lør- og søndag d. 14-15. december, lør- og søndag d. 21.-22. december. Afgange fra Bryrup tre gange dagligt: 10:00 - 12:00 - 14:00

Pris: Voksen: 70 kr. / Barn: 35 kr. HUSK pladsbestilling på tlf: 75756035

Jul med Silkeborg Bibliotekerne 

Gennem December måned afholdes der arrangementer på Silkeborg bibliotekerne for både børn, voksne og hele familien. Her vil du blandt andet kunne nyde godt af teaterforestillinger med nisser og julefortællinger, synge med når Hanne Hede spreder julehygge med sang og rytmiske lege og meget mere. Kom og oplev julen gennem Silkeborg bibliotekerne. 

Find mere information omkring de forskellige arrangementer her

Flere arrangementer vil løbende blive tilføjet...