Byvandring i Silkeborg

Byvandringer v. SilkeborgGuiderne

Photo: VisitSilkeborg

Hvorfor er Silkeborgs gågader så snorlige? Og hvorfor ligner Vestergade nr. 9 noget fra Tyrol? Få svarene og meget mere på en byvandring med SilkeborgGuiderne.

SilkeborgGuiderne tilbyder gratis byvandringer, hvor de fortæller om byens historie og udvikling, borgere, arkitektur og om Papirfabrikken, Slotsholmen og Hjejlen. Byvandringerne varer ca. 1,5 time og starter ved Museum Silkeborg, Hovedgårdsvej 7.

Undervejs kan du blandt andet høre om den mere end 2000 år gamle Tollundmand, der blev fundet ved Silkeborg og om verdens ældste stadig fungerende dampskib, Hjejlen, der hver sommer sejler tusindvis af turister fra Silkeborg til Himmelbjerget. Opleve flere af arkitekten Anton Rosens spændende bygninger, der er smukt dekoreret i Art Nouveau-stil og meget mere.

Af og til arrangeres der unikke temature, som har fokus på et bestemt emne - fx åen, kunst i Silkeborg, papirfabrikken e.l. 

Læs mere om de gratis byvandringer lige her.

Private ture
Ønsker du en privat tur for familien, vennerne, firmaet eller foreningen, kan du også booke en privat tur med guider. Her tilpasser de starttidspunktet, sluttidspunkt og emne efter dine ønsker.

En privat, standard byvandring koster kr. 500,00 for 1,5 time

En privat special-designet tur med fokus på et bestemt emne (fx kunst i byen, papirproduktion eller kurbade) koster kr. 500,00 for 1. time og efterfølgende 250,00 pr. time.
De tilbyder også guidede sejlture på Silkeborgsøerne, busture i Søhøjlandet eller cykel-/traveture (eventuelt langs Hærvejen) for samme pris: Kr. 500,00 for 1. time og efterfølgende 250,00 pr. time).

Læs mere om SilkeborgGuidernes forskellige muligheder for ture lige her.