Jul på Museum Silkeborg

Oplev julen på Museum Silkeborg. Der bliver julet på alle museets afdelinger, og du kan blandt andet opleve julens historie gennem julepyntning og juletræet fra Peters Jul.

Jul på Hovedgården

Fra 21. november 2020 og frem til jul kan du igen i år nyde historiske juletræer i Hovedgårdens gamle stuer. Det er en sand rejse gennem julens historie - måske kan du også få inspiration til dit eget juletræ?

21. november - 20. december, tirsdag til søndag, 11.00 - 16.00.

Oplev juleudstillingen "Livet på landet i 1800-tallet", hvor du blandt andet kan se juletræet fra Peters Jul. Kaffestuen er pyntet flot, og du kan opleve det smukke juletræ pyntet med fuglejulehjerter. Tag også på juleskattejagt, hvor du skal finde alle nisserne på den gamle gård.

28. november - 20. december, lørdag og søndag, 12.00 - 16.00.

Julebutik på Papirmuseet

På Papirmuseet kan du besøge den traditionelle julebutik, der byder på helt unikt papir, som ikke findes andre steder! Papiret kan bruges til post, pynt, pakker mv.

Køb bl.a. Papirmuseets egne kræmmerhuse, flettede hjerter og ikke mindst sidste års store succes engle. Pynten kan købes færdiglavet eller som ”gør det selv” kits.

1. december til 18. december, tirsdag til fredag, 11.00 - 14.00.

#museumsilkeborg #visitsilkeborg #visitaarhusregionen