Springvandet i Silkeborg Langsø

Foto: VisitSilkeborg
Aktiviteter
Sightseeing
Adresse

Silkeborg Langsø

8600 Silkeborg

Kontakt

Springvandet i Silkeborg Langsø er et af de største i Nordeuropa.
Op mod 355.000 liter vand bliver sendt op til 30 meter op i luften, når det går hedest til.
Anlægget, der er et af Nordeuropas største, byder desuden på et storslået lysshow. 

Springvandet bestå af i alt 5 fontæner. De sender vand op i luften med forskellig styrke. Den højeste midterste stråle er på 30-33 meter, de øvrige på henholdsvis 20 og 3 meter. Når der er ”fuld tryk på” bliver der sendt 355.000 liter vand til vejs i timen, men der sprøjtes dog ikke så meget uafbrudt. I gennemsnit pumpes der godt 175.000 liter op i timen. 

Pumperne, der sørger for de massive vandkaskader, er i øvrigt leveret at det (næsten) lokale firma Grundfos. 

Projektører i fontænerne sikrer et flot lysshow. Farver skifter efter et på forhånd indkodet program, der varer ca. 35-40 minutter. 

Springvandet blev indviet i 1970, hvor det blev skænket til Silkeborg by af et lokalt arkitektfirma i anledning af firmaets 25 års jubilæum. 

Det er i dag placeret ud for rådhuset på Søvej i Silkeborg. Tidligere lå det længere ude i søen, ovre mod skovområdet Odden. Men da man fandt ud af, at det her generede fuglevildtet i skoven, blev anlægget rykket tættere mod land.
Her generede det så til gengæld trafikanterne, når kraftige vindstød sendte masser af vand lige i hovedet på cyklister, der kom kørende på vejen langs søen, eller pladrede bilerne frontruder til.
Derfor er springvandet nu koblet sammen med en vejrstation, der sikrer, at det automatisk bliver slukket, hvis vinden kommer fra en bestemt retning og med en for stor hastighed. 

Springvandet springer 1. maj-20. sep. kl. 12-01, lørdage dog kl. 9-01.Under Ildfest Regattaen og Riverboat Jazz Festivalen fortsætter springvandet indtil kl. 03.

Adresse

Silkeborg Langsø

8600 Silkeborg

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitAarhus, Silkeborg